Lej en isvogn til jeres næste firmaevent, sommerfest eller reception

Professionel og iskold forkælelse

Book en Isvogn

16+ års erfaring

Siden 2009 har vi serveret is til mere end 2500 events – fra bryllupper til firmafester.

Branding på isvogn

Få dit logo på isbægeret eller tilføj jeres logo direkte på isvognen.

Noget for alle

Vælg blandt 14 vogne – med is, pandekager, vafler og kaffe til alle typer events.

100+ femstjernede anmeldelser

På Google og Trustpilot roser kunder vores is, service og smil. Læs deres anmeldelser her.

Tilfredse virksomheder vi har serveret for

Lej en isvogn og få Hansens Is og Ben & Jerry’s serveret direkte fra vores isvogne – 700 kuverter i timen

Lej en isvogn hos Lejenisvogn.dk og få et professionelt setup med lækre is fra Hansens Is og Ben & Jerry’s.

Vores isvogne kan servere et bredt udvalg af flødeis, sorbet, veganske og laktosefri varianter. Isen serveres i sprøde vafler eller bægre og I kan tilvælge flødeskum, syltetøj og flødebolle. Vi medbringer alt det praktiske: servietter, skraldespand, loungemusik og isvogne, der altid står flotte og præsentable.

Vores iscykler kan opstilles næsten overalt, og med flere vogne og medarbejdere kan vi levere helt op til 700 is i timen. Det gør det nemt at leje en isvogn til både små og store events.

Priserne starter fra 5.000 kr.

Se vores udvalg af smagsvarianter længere nede på siden.

Isservering fra isvogn

Isvogn

Perry er vores store og stilfulde isvogn, som kan servere op til fire forskellige isvarianter ad gangen. En oplagt løsning til events og firmaarrangementer, hvor isvognen gerne gøre lidt ekstra indtryk.

Isdisk

Vores isdisk er ideel til events, hvor pladsen er begrænset. Med en bredde kun 73 cm og en længde 1,05 meter kan den opstilles næsten overalt.

Iscykel

Mr. Rose er vores elegante iscykel i smuk krom‑rose finish. Den kan servere op til fire forskellige isvarianter og tilbyder både flødeskum, flødeboller og syltetøj som topping. 

Iscykel

Bror Krom er vores smalle og elegante iscykel, der passer perfekt til både indendørs og udendørs events. Her kan I vælge op til fire isvarianter.

Vores udvalg af is

Hos Lejenisvogn.dk serverer vi Hansens Is – et af Danmarks mest elskede ismærker, kendt for sin kompromisløse kvalitet og autentiske smag. Vi har udvalgt en række klassiske favoritter og spændende specialvarianter, så der er noget for enhver isentusiast. Uanset om du foretrækker cremet vanilje, intens chokolade, friske sorbeter eller sæsonens nyheder, får du altid den velkendte Hansens‑kvalitet i hver eneste kugle. Udforsk vores udvalg nedenfor og find din næste favorit.

SØDE ORD FRA VORES KUNDER

Nyder helt åbentlyst deres job
Utrolig søde, sjove og servicesminded. Gode til at skabe den rigtige stemning og nyder helt åbentlyst deres job. Vi kan klart anbefale dem…

Nicolas og Emilie fra Sweets to the Streets er de helt rigtige at have med til enhver lejlighed, hvor man ønsker sig lækker dessert, dejlig kaffe og skønt selskab. Fuldstændig fantastisk service. Varmeste anbefalinger herfra!

Brugte dem til datterens konfirmation. Kan kun anbefales. Kom i god tid, super service, venlig personale og fantastisk is/kaffe/vafler ;0).

Vi havde fornøjelsen af at have besøg af vognen “Perry” til vores datters barnedåb – med lækker kaffe og Hansen Is til både store og små. Det skabte liv og samtaler blandt gæsterne, som hyggede sig mens de ventede på en god kop kaffe og en vaffelis.

Det var super godt! Kombinationen af is og kaffe var lige i øjet. Både kaffen og isen var rigtig god. Børnene syntes det var helt vildt, at de bare kunne få så meget is, de kunne spise 😉

Lej en isvogn

ISVOGNE

Se vores unikke flotte iscykler og isvogne, hvorfra vi serverer den lækre Hansens Flødeis i sprøde vafler eller i bæger. Vi har stort udvalg af forskellige smagsvarianter, som selvfølgelig kan serveres med flødeskum, syltetøj og flødebolle.

Isservering fra isvogn

OPSKRIFTER MED IS

Her får du nogle af vores allerbedste opskrifter på isdesserter.

Lige fra de helt klassiske søde, til nice creame, de glutenfri, de laktosefri uden mælk, til vegansk is uden fløde og mange flere.

isvafler til events

BLOG OM IS

Bliv underholdt og overrasket – tjek is bloggen ud og bliv klogere end din kollega!

Se verdens største iskugle og andre vilde Guiness rekorder. Du kan få en forklaring på de forskellige typer af is og se hvem der spiser mest is i verden.

Hvad koster det at leje en isvogn?

Priserne hos Lejenisvogn.dk starter fra 5.000 kr., og den endelige pris afhænger af jeres behov og arrangementets størrelse. Her får I et klart overblik over, hvad der er inkluderet, og hvad der påvirker prisen.

Hvad er inkluderet i prisen?

Når I lejer en isvogn hos os, får I altid:

  • Isvogn, iscykel eller isdisk – alt efter hvad der passer til jeres event
  • Professionel servering fra vores ispiger og isdrenge
  • Hansens Is og Ben & Jerry’s (op til 4–5 smagsvarianter pr. vogn)
  • Sprøde vafler og bægre
  • Toppings: flødeskum, syltetøj og flødeboller
  • Servietter og skraldespand
  • Loungemusik, hvis I ønsker det
  • Opsætning og nedpakning

Vi sørger for hele oplevelsen – I skal blot vælge tidspunktet, så klarer vi resten.

We count memories not calories!

Det er en sikker succes når der bliver serveret is fra vores isvogne til festen, uanset om det er til et bryllup, firmafesten, skolefest, reception, stor fødselsdag eller hvad der nu skal fejres. Vi har serveret til utallige events fra vores unikke isvogne og det har altid skabt en rigtig god stemning når vi kommer med desserten til festen.

Det får I

Altid med et smil

Når vi står for is til festen, så er det iført uniformer, stort smil og med en ydmyg og professionel kundetilgang. Og hvis I ønsker det, så har vi en lille højtaler med hvor der spilles den helt rigtige lounge musik. Så læn dig tilbage og nyd den lækre is til lyden af sød musik.

vaffelis til sommerfest fra Sweetstreet

Om os

En sommerdag i 2009 fik Nicolas en ide om, at sælge de lækre crepes som han serverede i sine forældres butik, ude i Københavns gader og til events og fester – på en special designet cykel, som han selv ville bygge.

“Frk.Kobber – pandekagecyklen” kom til og  Sweets to the Streets blev en realitet. Nicolas blev en af de første af street food udbydere i Danmark. Han har siden udvidet menuen med rigtig god økologisk kaffe, sprøde belgiske vafler, dejlig dansk is og lækre lune æbleskiver. Alt sammen serveres fra unikke special designede dessertvogne

En dag i sine forældres butik fik Nicolas øje på en sød kvinde i butikken over for, som altid havde et smil på læben. Det forandrede deres liv og Emilie og Nicolas – Mrs Sweet & Mr Street – blev partnere, både i livet og i Sweets to the Streets.

Lejenisvogn er tænkt som en dedikeret side til at vise de skønne isvogne og dertil læse en masse om isens univers.

ÅR I BRANCHEN

%

GLADE KUNDER

Gør din isoplevelse personlig med branding

Vil du gøre din næste begivenhed helt unik? Hos os kan du tilkøbe personlig branding til din isvogn. Med personlig branding får du mulighed for at sætte dit eget præg på vognen – fx med dit firmas logo, et festligt design eller en særlig besked til dine gæster. Det er den ideelle måde at skabe en mindeværdig oplevelse til alt fra private fester til firmaarrangementer.

Vi har serveret for nogle af Danmarks største virksomheder, herunder Novo Nordisk, Mercedes, Mærsk, Tryg, Danske Bank, Københavns Kommune, Zoo, Lundbeck og mange flere.

Lej en isvogn – Vi svarer på de hyppigste spørgsmål her

Hvor længe har I arbejdet med isvogne og events?

Vi har kørt med isvogne siden 2009, hvor den første blev sat i drift. Det betyder, at vi i dag har over 16 års erfaring med at levere is og god stemning til alle typer events.

Kan jeres isvogn bruges både inde og ude?

Ja, vores isvogne fungerer perfekt både indendørs og udendørs, så I kan booke os uanset årstid og rammer.

Hvor stor er en isvogn?

Vores isvogne måler ca. B: 1,35 m og L: 2,5 m. Hvis du har begrænset plads, tilbyder vi også mindre isdiske på kun B: 73 cm og L: 1,05 m, som passer perfekt til indendørs events eller små lokationer.

Har jeres isvogne brug for strøm

Vores isvogne kræver som udgangspunkt ikke strøm. Ved længere arrangementer, typisk over 3 timer, er et almindeligt 230V‑stik dog en fordel, da det hjælper med at holde isen ekstra kold. Vi medbringer naturligvis selv kabeltromle, hvis der er behov for strøm.

Hvor mange is kan en isvogn lave i timen

En enkelt isvogn med én medarbejder kan producere omkring 150 is i timen. Har I brug for større kapacitet, kan vi skalere op med flere vogne og flere medarbejdere. For eksempel kan fire isvogne med fire medarbejdere levere op til 600 is i timen – og vi kan håndtere endnu flere kuverter, hvis jeres event kræver det.

 

Medfølger der musik

Ja, hvis I ønsker det, kan isvognen leveres med højtaler, så der kan afspilles behagelig loungemusik og skabe den helt rette stemning til jeres event.

Hvor mange smagsvarianter kan man vælge til en isvogn

På én isvogn kan I vælge mellem 4–5 forskellige smagsvarianter. Har I brug for et større udvalg, kan vi tilføje flere isvogne, hvilket automatisk giver adgang til endnu flere isvarianter.

 

Hvad koster det at leje en isvogn

Priserne starter fra 5.000 kr., og den endelige pris afhænger af, hvor mange isvogne I ønsker til jeres arrangement samt den samlede varighed. Vi hjælper gerne med et tilbud, der passer præcist til jeres event.

 

Hvordan booker jeg en isvogn

Du kan nemt sende en forespørgsel via kontaktformularen her på siden. Vi vender hurtigt tilbage med et uforpligtende tilbud, og sammen finder vi den løsning, der passer bedst til jeres arrangement.

Du kan finde vores kontaktformular her.

Hvor kører I ud i landet

Vi leverer isvogne i hele Danmark. Det gælder både København og Nordsjælland, resten af Sjælland, Odense og Fyn samt Aarhus og hele Jylland. Uanset hvor jeres event afholdes, kan vi komme til jer.

Hvor mange is må man spise

I må spise lige så mange is, I har lyst til. Vi sørger altid for at have rigeligt med, så ingen går glip af en is.

Hvor mange kan I servere for, fra jeres isvogne?

Vores rekord er pt 1500 kuverter på 3 timer, hvor vi kom ud og serverede fra vores 3 isvogne og 1 isbar.

Hvilke typer events egner en isvogn sig til

En isvogn passer perfekt til stort set alle typer arrangementer. Vi har erfaring med alt fra firmafester og messer til private fejringer og studiemiljøer. Typiske events inkluderer:

  • Firmafester og virksomhedsevents
  • Messer, konferencer og udstillinger
  • Private fester, fødselsdage og havefester
  • Gymnasier, universiteter og studiestart
  • Kundearrangementer og åbent hus
  • Produktlanceringer og PR‑events
  • Sportsevents og løb
  • Sommerfester og udendørs arrangementer

Kort sagt: Hvis der skal serveres is, kan vi være der.

Kan man kombinere en isvogn med andre dessertvogne

Ja, en isvogn kan sagtens kombineres med andre serveringsløsninger. Vi tilbyder blandt andet:

  • Vaffelvogne
  • Kaffevogne
  • Pandekagevogne
  • Æbleskivevogne (i julesæsonen)

Alle vogne kan sammensættes, så I får den helt rette oplevelse til jeres arrangement.

Tilbyder I glutenfri vafler og vegansk is fra isvognen

Ja, det kan I sagtens få. Giv os blot besked på forhånd, så sørger vi for, at både glutenfri vafler og vegansk is er med på isvognen til jeres event.

Hvor længe kan man leje en isvogn

Lejeperioden tilpasses altid jeres behov. Uanset om I ønsker isvognen i et par timer til en morgenevent, en hel dag til en messe eller over en weekend, finder vi en løsning, der passer perfekt til jeres arrangement. Kontakt os gerne, så vi sammen kan planlægge det optimale setup for jeres event.

Kan isvognen tilpasses med vores branding

Ja, isvognen kan tilpasses, så den matcher jeres brand. Det kan være alt fra skiltning med jeres logo til farver og visuelle elementer, der passer til jeres identitet. En brandet isvogn skaber stærke, positive associationer og giver jeres gæster en unik oplevelse. Kontakt os gerne for at høre mere om mulighederne.

Typer af isvogne: Find den løsning der passer til jeres event

En oversigt over vores forskellige isvogne vi har hos Lejenisvogn.dk

Hos Lejenisvogn.dk tilbyder vi flere forskellige typer isvogne og isopstillinger, så I kan vælge præcis den løsning, der passer til jeres arrangement. Her får I et klart overblik over mulighederne.

Isdisk – den kompakte løsning

Når pladsen er begrænset

Isdisken er vores mest pladsbesparende løsning. Den fylder minimalt og kan derfor bruges næsten overalt, også indendørs, hvor der ikke er plads til en hel vogn.

Perfekt til:

  • Kontorer og små lokaler

  • Events med meget lidt gulvplads

  • Korte arrangementer (men kan også bruges til længere events)

Fordele:

  • Meget kompakt og fleksibel

  • Hurtig opsætning

  • Ideel til indendørs brug

  • Let at placere i trange områder

Kunder vælger ofte isdisken til kontorarrangementer, små privatfester og pop‑ups.

Iscykel – den mobile og charmerende

Fleksibel, dekorativ og nem at placere

Vores iscykel er en af de mest populære løsninger. Den kan placeres næsten hvor som helst og giver et hyggeligt, stemningsfuldt udtryk, både inde og ude.

Perfekt til:

  • Mindre og mellemstore events (30–200 gæster)

  • Private fester og mindre bryllupper

  • Events hvor mobilitet og fleksibilitet er vigtigt

  • Arrangementer hvor æstetik spiller en rolle

Fordele:

  • Kan komme ind i elevatorer, gange og smalle områder

  • Fotogen og dekorativ

  • God kapacitet (ca. 120–150 is i timen)

  • Skaber en hyggelig og afslappet stemning

Iscyklen er et hit til private fester, receptioner og events med fokus på stemning og udtryk.

Isvogn – den klassiske og elegante

Et stilfuldt valg til de fleste arrangementer

Vores klassiske isvogn er et sikkert valg til både små og store events. Den har et elegant udtryk og passer ind i alt fra bryllupper til firmafester.

Perfekt til:

  • Mellemstore events (50–200+ gæster)

  • Bryllupper og finere arrangementer

  • Firmafester og receptioner

  • Både indendørs og udendørs

Fordele:

  • Elegant, tidløst design

  • Smalt design, der passer gennem de fleste døre

  • Halvtag der giver skygge og vejrbeskyttelse

  • Mulighed for branding af vognen

Isvognen vælges ofte til events, hvor udtryk og præsentation er en vigtig del af oplevelsen.

Stor isvogn – den imponerende løsning

Når isvognen skal være et blikfang

Den store isvogn er vores mest markante løsning. Den er oplagt til større arrangementer, hvor synlighed og kapacitet er afgørende.

Perfekt til:

  • Store events og festivaler

  • Firmafester med mange gæster

  • Outdoor‑arrangementer

  • Events hvor vognen skal være et centralt element

Fordele:

  • Imponerende og synlig

  • Store flader til branding

  • Robust og velegnet til udendørs brug

  • Skaber en stærk “wow‑effekt”

Den store isvogn bruges ofte til større firmaevents, festivaler og arrangementer med mange deltagere.

Kan I ikke vælge? Kombinér flere vogne

Til større events vælger mange kunder at kombinere 2–3 vogne. Det giver jer:

  • Markant højere kapacitet

  • Kortere køer og bedre flow

  • Mulighed for flere isvarianter (helt op til 8–15 smagsvarianter)

  • Flere naturlige samlingspunkter for gæsterne

Vi hjælper jer med at vælge den rette løsning

Når I kontakter Lejenisvogn.dk, rådgiver vi jer ud fra:

  • Antal gæster

  • Lokation og pladsforhold

  • Budget

  • Ønsket stil og brandingmuligheder

Vi finder den isvogn, der passer perfekt til jeres event.