JORDBÆRIS

Opskrift på en top lækker hjemmelavet jordbæris

Her får du opskriften på en fyldig fløde jordbæris, som rent faktisk indeholder jordbær og smager som sommer! Den bedste smag opnåes når jordbær er i sæson, men der findes også nogle gode frosne i supermarkedets fryser – for jordbæris kan spises året rundt.

jordbaeris

UDSTYR

Ismaskine, termometer,
stavblender, skåle, gryde, elpiskeris
isform på 1,5 liter.

TID

Arbejdstid ca.45 min.
Afkølingstid ca. 2 timer
Beregn ca. 3 timer til frysning

ANTAL

Afhænger af hvad du skal bruge isen til – men ca. 8 personer

Ingredienser:

—————————————

JORDBÆR PURE

  • 500 g friske jordbær med god smag (eller 500 g frosne)
  • 1 spsk sukker
  • 2 spsk limesaft

ISMASSE

  • 1 god kvalitets vaniljestang
    – gerne en af de fede og lækre : Bourbon fra Madagaskar eller Tahiti fra Polynesien
  • 100 g sukker
  • 300 ml sødmælk
  • 300 ml piskefløde
  • 6 æggeblommer
is maskine til eget koekken

Sådan gør du :

—————————————

Jordbær-puré:

1. Jordbær, limesaft og sukker kommes i en Skål. Blend det hele og stil til side i køleskabet.

2. Blend det hele med stavblender/blender og si herefter massen for at få den så blød som muligt. Brug en ske til at trykke det igennem en si og ned i en skål. Stil mangopuréen på køl

Ismasse

1. Flæk vaniljetangen, skrab vaniljekornene ud og bland dem med lidt af sukkeret med en kniv, så kornene bliver skilt fra hinanden. Smid endelig ikke den tomme vaniljestang ud, den skal med i punkt 2

2. Kom sødmælk, fløde og den tomme vaniljestang i en gryde og varm det op til lige omkring kogepunktet – tag gryden af varmen og lad det stå i 10 min.

3. I en skål piskes æggeblommerne med vanilje og sukker, til blandingen er lys og tyk som i en luftig æggesnaps.

4. Fisk vaniljestangen op – hæld forsigtigt den varme mælke-fløde-blanding i æggesnapsen under kraftig piskning. Nu er din ismasse klar.

5. Hæld ismassen tilbage i gryden og varm den op til ca. 82°C, men endelig kun på langsom svag varme, så det ikke brænder på ! – rør rundt i massen hele tiden indtil den er cremet og tyk – det tager ca. 5 – 10 min. Prøv evt tricket med at dyppe en træske i blandingen og træk en finger igennem det der sidder på bagsiden af den – hvis der er en tydelig linje, så er den færdig.

6. Hæld ismassen i en skål og sæt den i køleskabet til afkøling. Rør ofte i den undervejs, så den afkøles hurtigere og ensartet. Det tager 2 – 3 timer af få den fuldstændigt afkølet.

7. Tag den nu helt afkølede ismasse og hæld over på din ismaskine og kør den til 5 minutter før den er færdig og tilsæt nu jordbær-puréen. Kør den herefter helt færdig. Fordel derefter den lækre jordbæris i en isform og sæt den i fryseren i mindst 3 timer eller gerne til dagen efter.

TIPS !

Der er mange måder du kan serverer din skønne hjemmelavede jordbæris på:
– en af dem er sammen med lækre belgiske vafler – se opskrifter på vafler her
– til en stak søde dejlige pandekager – du kan finde gode pandekageopskifter her
– sammen med vaniljeis i en lille skål og nogle friske jordbær og pisket fløde
– fordelt i glas sammen med jordbær puré og flødeskum og pyntet med mynte eller sødskærm

IS OG HYGIEJNE

Is smager bedst hvis den ikke er stenhård, men er blevet en smule blød. En is der har været tøet lidt op og så frosset igen skal spises hurtigt og må ikke fryses igen derefter. Hvis en is har været tøet helt op skal den kasseres, da den ellers er blevet til et rent paradis for bakterier. Normalt dør bakterier hvis de udsættes for en tilstrækkelig høj temperatur, men når de køles ned eller fryses, så bliver de inaktive. Så når temperaturen kommer derimellem at der er et problem.